Den dømte politibetjent bad om at få lov til at se sin hund en sidste gang, men da schæferhunden kom ind i retssalen, skete der noget uventet․

Retssalen var helt stille. Ikke en eneste lyd forstyrrede tavsheden. Man kunne kun høre dommerens dybe stemme, mens han læste dommen op.

— Den tidligere politibetjent Alex Miller erklæres skyldig i at have modtaget bestikkelse og misbrugt sin stilling … Har De noget at sige, betjent?

Alex stod med bøjet hoved og knyttede næverne så hårdt, at knoerne blev hvide. Han lyttede ikke til dommen — hvert eneste ord knuste ham.

— Jeg beder Dem … — fremstammede han hæst. — Lad mig sige farvel til Rex. Han … han er alt, hvad jeg har tilbage. Jeg har ingen familie.

Der gik en mumlen gennem retssalen. Dommeren rynkede panden og kastede et blik på anklageren. Efter et øjebliks tøven nikkede han. Et minut senere gik døren på klem, og Rex kom ind i retssalen, en schæferhund med øjne, der rummede mere menneskelighed end mange menneskers. Han gik selvsikkert, som om han forstod, at dette ikke var en almindelig dag.

Alex faldt på knæ og bredte armene ud. Rex styrtede hen til ham, mens han klynkede højlydt. Manden omfavnede hunden og pressede sin pande mod dens.

— Tilgiv mig, Rex … Tilgiv mig, fordi jeg svigtede dig … Tilgiv mig, fordi jeg ikke kunne bevise min uskyld …

Tårerne trillede ned ad hans kinder. Rex knurrede stille, som om han protesterede, og pludselig — rev han sig løs fra hans arme.

— Rex?.. — mumlede Alex overrasket.

Hunden vendte sig ikke om, men satte pludselig i løb — direkte hen mod en anden politibetjent, der stod ved væggen. Det var Alex’ tidligere partner — Oliver. Ham, der havde afgivet vidneudsagn imod ham. Ham, der havde virket rolig … indtil dette øjeblik.

Rex stoppede foran ham og knurrede. Langt og truende. Hele retssalen holdt vejret.

— Hvad betyder det?.. — mumlede dommeren.

Oliver tog et skridt tilbage. Rex tog et skridt frem. Så rejste hunden sig på bagbenene og stødte snuden mod betjentens brystlomme. Oliver fór sammen.

— Få den væk! — råbte han, men det var allerede for sent.

En sikkerhedsvagt styrtede frem, men anklageren stoppede ham med en håndbevægelse. En af betjentene fra retten gik tættere på, åbnede lommen — og tog et USB-drev frem.

— Hvad er det? — spurgte dommeren.

Rex satte sig ved fødderne af sin tidligere partner og stirrede ham direkte i øjnene uden at vige med blikket.

USB-drevet blev sat i en bærbar computer. En videooptagelse. Oliver, der talte penge. Oliver, der forfalskede dokumenter. Oliver, der sagde i telefonen: »Vi lægger det hele på Miller, han holder mund — han er for stolt.«

— Retsmødet udsættes. Den mistænkte skal varetægtsfængsles. Millers dom annulleres, indtil alle omstændigheder er blevet undersøgt.

Alex sad på gulvet med hånden presset mod brystet. Rex gik langsomt hen til ham og stødte snuden mod hans kind.

— Du reddede mig, — hviskede Alex.